Gravidmassage, efterfødselsmassage, babymassage, fødselsforberedelse, privat jordemoderkonsultation & hindeløsning ved aut. jordemoder Lone Lietzin

Velkommen til Gravid i Vejle!

Der er igen åbnet for online booking 🙂

Du bedes følge disse anvisninger når du møder i klinikken:

– Brug mundbind når du møder op i klinikken

– Vask eller sprit dine hænder inden du kommer ind

– Ved symptomer på Covid-19 (snue, hoste, feber, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed) bedes du ringe eller skrive på 61689441 for at aflyse din tid – MØD IKKE OP 🙂 

– Medbring gerne din egen vandflaske 

 Jeg sørger for at alle berøringsflader bliver desinficeret mellem hvert besøg.

Jeg glæder mig til igen at se en masse gravide og nybagte mødre 🙂

Hos Gravid i Vejle kan du få privat jordemoderkonsultation, ammevejledning, hindeløsning og fødselsforberedelse enten på hold eller en-til-en. Jeg tilbyder endvidere massage til gravide og nybagte mødre, samt instruktion i babymassage. Massagen kombineres ofte  med akupressur og zoneterapi for at lindre graviditetsgener. Akupressuren kan også anvendes som opmodning til fødsel, og jeg kombinerer ofte massage og akupressur med rebozo-massage.

Hvem er Gravid i Vejle?

Gravid i Vejle er ejet og drevet af mig  – jordemoder Lone Lietzin. Jeg har været jordemoder siden 2010, og har arbejdet forskellige steder i landet, senest i Kendt Jordemoderordning i Herning. Jeg har erfaring fra både konsultation, barselsgang og fra flere hundrede fødsler, både hjemmefødsler og på hospitalet. Ikke to fødsler er ens, og hver gang forundres jeg over den fantastiske kvindekrop og de utrolige kræfter den rummer.

 

Det er vigtigt for mig at skabe en tryg graviditet, og hjælpe med at forberede krop og sind på at bringe et barn til verden. Derudover er jeg meget optaget af, hvordan man skaber den bedste start som nybagt familie, og jeg vil gerne hjælpe med at klæde både den fødende og hendes partner godt på til fødslen og den første tid efter. 

Udover at være jordemoder, er jeg specialiseret i at give massage til gravide. Når man bærer et barn i sin mave, er kroppen særligt belastet. Det er derfor vigtigt at massagen er tilpasset den gravide krop, og det har jeg uddannet mig i på Nordlys Massagecenter. Jeg har en speciel gravidbriks med plads til den gravide mave, og med fordybning til brysterne, som ofte er ømme i graviditeten. Jeg har siden taget ekstra kurser i akupressur og zoneterapi til gravide, og i rebozo-massage. Mine behandlinger er altid tilpasset den enkelte gravide, og vil ofte være en kombination af mine redskaber. Uanset hvilken behandling du booker tid til, vil den altid indeholde en jordemoderkonsultation,  som vi i fællesskab bestemmer indholdet af.

Privat er jeg bosat i Grejsdalen i Vejle, med min mand, Anders, og vores to børn, Sylvester fra 2013 og Sally fra 2016.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

Copyright: 2019
Se tilsynsrapport

Kontaktinformation:

Lone Lietzen Jensen
Sct. Maria Huset, Blegbanken 3, st
7100 Vejle

Lone@gravidivejle.dk
+ 45 61689441

CVR: 39392062